En personlig vinrejse

Vin er et
sted i glasset.

De bedste vine handler ikke kun om point, pris eller en berømt etiket. De handler om en mark, et klima, en drue og et menneske, der har forsøgt at få det hele til at hænge sammen. Her rejser vi gennem vinlandene uden at gøre det mere højtideligt, end det behøver at være.

Begynd rejsen ↓
Venner skåler sammen med glas rødvinNysgerrighed smager bedst.
Scroll langsomt
Min tilgang til vin

Den bedste flaske er ikke altid den dyreste.

Det er den flaske, man har lyst til at skænke et glas mere af – og bagefter husker, hvem man delte den med.

Jeg har smagt vine, der kostede mindre end middagen og gjorde aftenen bedre. Jeg har også smagt store navne, som sikkert var imponerende, men som aldrig rigtig kom ind under huden. Det er en del af charmen: Vin er både håndværk og smag, men den er også humør, mad, selskab og tidspunkt.

På denne side prøver jeg ikke at uddele facitlister. Jeg vil hellere give dig nogle holdepunkter. Hvad kan man forvente af Loire i forhold til Rhône? Hvorfor dufter Nebbiolo lyst, selv om tanninerne kan være markante? Og hvordan finder man en god vin uden at kunne alle landsbyerne udenad?

Skrevet med nysgerrighed og mange plettede notesbøger

Smag før status

Et fint navn gør ikke automatisk vinen rigtig til din aften. Din egen smag er mere interessant end etikettens prestige.

Sted før teknik

Klima, jord og lokale traditioner er det, der gør vinverdenen uendeligt varieret. Teknikken skal helst hjælpe stedet med at tale.

Glæde før regler

Det er nyttigt at kende klassikerne, men de bedste vinøjeblikke opstår ofte, når man tør åbne noget ukendt.

De klassiske vinlande

Samme drue.
Helt nyt sprog.

Vinlande er praktiske indgange, men de er ikke ensartede kasser. Frankrig kan være kølig Chablis og solmoden Châteauneuf-du-Pape. Italien kan være rank Nebbiolo fra Piemonte eller mørk, varm Primitivo fra Puglia. Åbn landene herunder og begynd med forskellene.

Frankrig

Elegance, tradition og en næsten urimelig mængde lokale navne.

Det store udgangspunktFrankrig har sat ord på meget af den måde, vi taler om vin på. Bordeaux lærte verden om blends og slotte, Bourgogne gjorde den enkelte mark berømt, Champagne definerede den klassiske mousserende vin, og Rhône viste hvor forskelligt Syrah og Grenache kan opføre sig.

Sådan begynder duStart med et område frem for hele landet. Prøv eksempelvis en rød Bourgogne, en venstrebreds-Bordeaux og en Côtes-du-Rhône ved siden af hinanden. Forskellene i frugt, tannin, syre og fylde fortæller mere end ti sider teori.

Italien

Lokale druer, madvenlig syre og stædigt særpræg fra nord til syd.

Et land af lokale stemmerItalien er svært at samle i én stil, og det er netop pointen. Sangiovese i Toscana, Nebbiolo i Piemonte, Corvina i Veneto og Nerello Mascalese på Etna smager ikke som variationer over samme idé. De smager af forskellige køkkener, landskaber og traditioner.

Sådan begynder duDrik italiensk vin til mad. Syren i Chianti bliver levende ved tomat, Barbera elsker en rig pastaret, og moden Amarone kræver mere ro og tyngde. Italien giver ofte mest mening, når glasset står ved siden af en tallerken.

Spanien

Gamle vinstokke, højtliggende marker og langt mere end klassisk Rioja.

Tradition i bevægelseRioja er stadig et fremragende sted at forstå fadlagret Tempranillo, men Spanien har mange andre retninger. Ribera del Duero kan være mørk og kraftfuld, Bierzo saftig og aromatisk, Rías Baixas sprød med Albariño, mens sherry fra Jerez er en hel vinverden for sig.

Sådan begynder duPrøv en klassisk Rioja Reserva sammen med en yngre, mere frugtdrevet spansk rødvin. Det gør forskellen mellem modning, frugt og fad tydelig. Til fisk og skaldyr er en kølig Albariño et oplagt næste skridt.

Portugal

Et skatkammer af egne druer og vine med mere personlighed end berømmelse.

Mere end portvinPortvin er en storslået tradition, men Portugals tørre vine fortjener samme nysgerrighed. Douro giver kraft og struktur, Dão kan være mere rank og parfumeret, Vinho Verde frisk og let, og Alentejo varm, rund og umiddelbar.

Sådan begynder duLad være med at bekymre dig om, at druenavnene er uvante. Se i stedet efter område og stil. En rød Dão er et godt sted for den, der holder af friskhed, mens Douro passer til ønsket om mere dybde og mørk frugt.

Tyskland

Præcision, køligt klima og Riesling fra knastør til intenst sød.

Syre med charmeTysk Riesling kan være let som regn på skifer eller dyb og lagringsværdig. Sødmegraden varierer, men selv vine med restsødme kan føles levende på grund af syren. Spätburgunder, det tyske navn for Pinot Noir, er samtidig blevet stadig mere interessant.

Sådan begynder duLæs etiketten og spørg til sødmen, hvis du er i tvivl. En tør Riesling fra Mosel eller Rheingau viser druens citrus, sten og spændstighed, mens en Kabinett med lidt sødme er fremragende til stærk asiatisk mad.

Den nye verden

Californien, Argentina, Chile, Australien, New Zealand og Sydafrika.

Et for stort navn til mange steder“Den nye verden” dækker over enorme forskelle. Marlborough Sauvignon Blanc er aromatisk og frisk, argentinsk Malbec mørk og generøs, kølig chilensk Pinot Noir elegant, Barossa Shiraz kraftig, og sydafrikansk Chenin Blanc kan være både tør, kompleks og bemærkelsesværdig.

Sådan begynder duBrug druen som kompas, men kig også på region og klima. En Chardonnay fra et køligt kystområde kan være langt strammere end en fra en varm dal. De bedste producenter prøver ikke længere at smage “internationalt”, men at vise deres sted.

Et særligt sted

Bourgogne lærer én at smage efter.

Bourgogne ser enkelt ud på druesiden. De røde vine handler først og fremmest om Pinot Noir, de hvide om Chardonnay. Alligevel kan området virke som en labyrint, fordi landsby, mark, producent og årgang hver især sætter deres præg.

Det, der fascinerer mig, er gennemsigtigheden. En god rød Bourgogne behøver ikke være mørk eller tung for at have dybde. Den kan dufte af kirsebær, skovbund, tørrede blomster og krydderi og ændre sig hele aftenen. Hvid Bourgogne kan spænde fra den kalkede, kølige retning omkring Chablis til den bredere og mere nøddeprægede stil længere sydpå.

Man behøver ikke begynde med de dyreste appellationer. Regional Bourgogne, Côte Chalonnaise, Mâconnais og mindre berømte landsbyer kan være langt bedre steder at lære stilen at kende. Producenten betyder meget, og en nysgerrig vinhandler er ofte mere værd end et kendt navn på etiketten.

Se udvalget af vin fra Bourgogne
Områder jeg vender tilbage til

Et godt sted slår en smart etiket.

Nogle områder har en tydelig stemme, som bliver ved med at lokke. Her er seks retninger, der tilsammen viser, hvor forskellig vin kan være.

Frankrig

Loire

Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Cabernet Franc og Muscadet. Loire kan være knastør, mineralsk, blomstrende, let rød eller vidunderligt sød. Det er et område for folk, der holder af friskhed mere end tyngde.

Prøv til gedeost, fisk og grønne retter.
Italien

Piemonte

Nebbiolo dufter lyst af roser og røde bær, men kommer ofte med fast tannin og høj syre. Barbera er saftigere, Dolcetto mere ligefrem. Piemonte er seriøst uden at miste forbindelsen til middagsbordet.

Prøv til svampe, braiseret kød og trøffel.
Spanien

Rioja

Tempranillo, fad og tid. Klassisk Rioja kan have noter af rød frugt, læder, vanilje og tørrede krydderier, mens nyere producenter ofte arbejder mere markpræget og med mindre tydeligt fad.

Prøv til lam, tapas og grillet grønt.
Frankrig

Rhône

Nord og syd er to forskellige historier. I nord står Syrah for peber, mørke bær og oliven. I syd mødes Grenache, Syrah og Mourvèdre i varme, krydrede blends med generøs frugt.

Prøv til simreretter og grill.
Tyskland

Mosel

Stejle skiferskråninger og Riesling med lav alkohol, livlig syre og en særlig kombination af citrus, blomster og sten. Selv med mærkbar sødme kan vinene føles lette og præcise.

Prøv til stærk asiatisk mad eller bare et glas.
Argentina

Mendoza

Højden hjælper med at bevare friskhed i et solrigt klima. Malbec er områdets kendte ansigt, men Cabernet Franc og Chardonnay viser, at Mendoza har flere gear end mørk frugt og blød fylde.

Prøv til oksekød, empanadas og ild.
Vin ved bordet

Mad og vin behøver ikke være en eksamen.

De klassiske regler er nyttige, men de er begyndelser, ikke facit. Tænk på rettens kraft, syre, fedme, sødme og krydderi. Vinen skal helst hverken forsvinde eller tromle hen over maden.

Syre møder syre

En frisk vin fungerer ofte bedst til mad med citron, tomat eller vinaigrette. Uden syre kan vinen komme til at smage flad.

Fedt holder af friskhed

Syre og bobler renser munden efter smør, fløde og friture. Derfor er Champagne langt mere end en velkomstvin.

Sødme dæmper styrke

Lidt restsødme i Riesling kan være genialt til chili og stærke krydderier, hvor en tanninrig rødvin ofte bliver hård.

Tannin vil have protein

Fast rødvin falder ofte til ro ved siden af kød, svampe eller retter med dybde. Til sart fisk kan den virke metallisk og tung.

Rødvin skænkes ved siden af et måltid
Den gode kombination behøver ikke være perfekt. Den skal bare få både maden og vinen til at smage lidt bedre.
Lær din egen smag at kende

Smag langsomt. Tal almindeligt.

Man behøver ikke sige “blyantspids” eller “våd skovbund” for at have forstået en vin. Begynd med de store ting: Er den let eller fyldig? Frisk eller blød? Tør eller sød? Føles tanninen ru, finkornet eller næsten fraværende?

Når du smager flere vine ved siden af hinanden, bliver forskellene tydeligere. Det er en langt hurtigere vej til at lære end at åbne én flaske om fredagen og håbe, at hukommelsen kan sammenligne den med noget fra sidste måned.

Se uden at overfortolke

Farven kan fortælle lidt om drue, alder og koncentration, men den afgør ikke kvaliteten.

Duft flere gange

Duften ændrer sig med luft og temperatur. Det første indtryk er ikke altid det mest interessante.

Find balancen

Læg mærke til hvordan frugt, syre, tannin, alkohol og eventuel sødme hænger sammen.

Skriv én ærlig sætning

“Jeg har lyst til et glas mere” er en fuldt gyldig smagenote – og ofte den vigtigste.

Rosévin skænkes i et glas
“Jeg samler ikke på perfekte flasker. Jeg samler på aftener, hvor vinen passede.”
Den lille vinsamling

Gem med en plan. Drik med glæde.

En vinkælder behøver ikke være under jorden eller rumme hundrede kasser. En mørk, rolig og nogenlunde kølig plads er et godt udgangspunkt. Det vigtigste er, at temperaturen ikke svinger voldsomt, og at du ved, hvad der ligger.

Køb gerne flere flasker af en vin, du virkelig holder af. Så kan du følge udviklingen uden at gøre den sidste flaske til et museumsstykke, som aldrig bliver åbnet.

De fleste vine skal drikkes

Langt det meste vin på markedet er lavet til at smage godt nu eller inden for få år. Alder er ikke automatisk kvalitet.

Lagring kræver struktur

Syre, tannin, koncentration, sødme og balance hjælper en vin med at udvikle sig. Frugt alene er sjældent nok.

Hold styr på flaskerne

En enkel liste med navn, årgang, antal og forventet drikkevindue sparer mange glemte flasker.

Vent ikke på den perfekte anledning

En almindelig torsdag kan være præcis den anledning, en god flaske har ventet på.

De Bedste Vine

Skænk mindre
højtideligt.

Vær nysgerrig. Smag bredt. Husk vandet. Og del den gode flaske, mens den er åben.