Ha' det rigtig godt - 1. kapitel
Indhold
Sundhed – en politisk varm kartoffel?
De fire gyldne råd
Sådan lever du nemmest efter de fire gyldne råd
Normalvægt, overvægt og fedme
Fedmens følgesvende
Hvad er sundhed?
Når sundhed er en rigtig dårlig forretning
Hvad vores gener fortæller
Fedt og intelligens – en gammel historie
Insulin, kulhydrater og blodsukker
Motion er mirakelmedicin
Mad der giver energi, velvære og overskud
Vælg kulhydrater efter deres hastighed
Forskning, lobbyisme og troværdighed
OMEGA3-FEDTSYRER
Fedt og intelligens – en gammel historie
Menneskets udviklingshistorie er lang og trang, og på et tidspunkt så det
ligefrem ud til, at vi var ved at uddø. Vores forfader adskilte sig ikke
påfaldende fra andre abearter og den lille hensygnende bestand levede i det
østlige Afrika i det område, der hedder The Rift Valley, hvor der findes meget
store ferskvandssøer. For to millioner år siden levede der tre racer af slægten
Homo i området, og de tre racer havde vidt forskellige spisevaner. Én levede af
en fiberrig grov vegetabilsk kost, én spiste mest frugt, bær og æg og så endelig
den tredje – vores direkte forfader Homo habilis – der ikke var nogen
kostforagter, men spiste stort set alt, der kom inden for rækkevidde. Frugt,
bær, grønt, rødder, alle slags kød og ikke mindst fisk.
Valget af dette sidste fødeemne – fisk – viste sig at være en særdeles god idé.
Netop denne alsidigt spisende race klarede sig meget bedre end de mere ensidigt
ernærede, og denne kost førte til en særligt gunstig hjerneudvikling. Vores
intelligens steg mærkbart, blandt andet som følge af en bedre ernæring. Alle vi
nutidige mennesker er efterkommere af dem, og derfor er vores ernæringsmæssige
behov i dag lige så sammensat, som det var for millioner af år siden.
For kun 150.000 år siden udviklede vores egen race Homo sapiens sig
revolutionerende i dette område omkring The Rift Valley, og det var ikke noget
tilfælde, at det netop skete her. Flere forskere mener, at klimatiske ændringer
i kombination med de kostmæssigt gunstige forhold er den væsentligste årsag til,
at vores fjerne forfædres hjerner pludselig udviklede sig markant.
Menneskeracens intelligens og evne til at tilpasse sig steg så meget, at vi i
den sidste ende kunne udkonkurrere de andre arter.
Men hvad var det især for en kostændring, der satte gang i væksten af hjernens
pandelapper og dermed gav os evnen til at konstruere indviklede redskaber og
tænke abstrakt?
Søerne i området var meget næringsrige, så der var et rigt fiskeliv og ikke
mindst et højt indhold af planteplankton. Det sidste er vigtigt, for netop
planteplankton er den primære producent af to fedtsyrer, der er essentielle for
menneskets fysiske og mentale udvikling.
Det drejer sig om de to fedtsyrer, der kaldes for EPA og DHA. Kort fortalt er
EPA afgørende for, at man ikke udvikler hjertekarsygdomme, og at kroppen
generelt ikke oplever alvorlige betændelses- og irritationstilstande
(inflammationer), samt at blodcirkulationen fungerer optimalt. DHA sørger for at
holde de mentale funktioner i orden, da den er afgørende for, at hjernen
fungerer bedst muligt.
Så det er vigtigt at få rigeligt af disse to fedtsyrer, og ikke mindst DHA er
afgørende for vores mentale udvikling. Modermælk fra godt ernærede kvinder har
et ganske højt indhold af omega3-fedtsyrer, netop for at sikre udviklingen af
barnets hjerne. Men når vi skal have EPA og DHA fra naturen, er alger ikke noget
velegnet fødeemne, da de er ganske små og vanskelige at få fat på. Alligevel er
vi nødt til at sikre os, at vores kost indeholder disse to vigtige stoffer. For
mennesket har altid haft et stort ernæringsproblem: Vores krop kan ikke selv
fremstille DHA og EPA. Vi er nødt til at få dem tilført gennem vores kost, hvis
vi skal fungere optimalt. Derfor kaldes de for essentielle fedtsyrer og er i
vigtighed på linje med mange velkendte vitaminer. Og den eneste kilde til
væsentlige mængder af både EPA og DHA er fisk og skaldyr. For fisk og skaldyr
spiser planteplankton, og gennem fødekæden opkoncentreres planteplanktonets
mikroskopiske mængder af disse to "fedtvitaminer", så vi får en pæn dosis af de
to fedtsyrer, når vi spiser fede fisk. Fiskeolie eller omega3-olie består
således næsten udelukkende af EPA og DHA og er en fantastisk effektiv og enkel
måde at rette op på en af de helbredsmæssigt mest kritiske ubalancer i vores
krop i dag – nemlig forholdet mellem omega3 og omega6-fedtsyrer. EPA og DHA er
begge omega3-fedtsyrer.
Forskerne mener, at vores forfædre indsamlede skaldyr ved bredden af disse rige
afrikanske søer på et tidspunkt for 150.000 år siden, hvor jordens klima blev
væsentligt køligere, og menneskene derfor blev nødt til at søge efter nye
fødeemner. Dette førte til, at intelligensen steg markant, og man blandt andet
blev i stand til at fiske og dermed forøge indtaget af de essentielle fedtsyrer.
Vi kan i hvert fald se rent evolutionært, at Homo sapiens på blot 50.000 år
pludselig ændrede sig fra at være på grænsen til udslettelse til at blive
talrige nok til at udvandre fra Afrika og langsomt, men sikkert erobre
verdensherredømmet.
Som et lille tankeeksperiment kunne man vende dette billede om. I de seneste 100
år er vores indtag af de hjernegavnlige omega3-fedtsyrer faldet. Har det mon
konsekvenser for vores mentale velvære – for frekvensen af psykiske
forstyrrelser og måske oven i købet for menneskets intelligens-udvikling? Er vi
på vej til at spise os dumme?
For at citere den amerikanske ernæringsforsker C. Leigh Broadhurst: "Vi står
ikke så fjernt fra vores stenalderforfædre, at vi kan forvente, at vores
nuværende landsbrugsteknologisk baserede kost med industrielt forædlede
fødevarer vil understøtte vores fortsatte intellektuelle udvikling."
Ingen kan i dag svare på disse spørgsmål, men der er sandsynligvis reel grund
til at være bekymret. Et tankevækkende aspekt af dette er, at det i så fald
ville ramme den industrialiserede verden først, idet vores kostvaner er dem, der
ligger fjernest fra naturtilstanden. Vi har på mange måder sat selektionen ud af
kraft, og det har måske sin pris: Vi er for første gang i vores
udviklingshistorie til fulde selv overladt styringen af vores geners
sammensætning, og det er bydende nødvendigt, at vi bliver bevidste om de deraf
følgende konsekvenser.
Hvorfor hedder det omega-fedtsyrer?
Omeganavnet bruges til at fortælle noget om, hvordan en fedtsyre er opbygget
rent kemisk. En fedtsyre har både et hoved og en hale. Hovedet er en syregruppe,
mens halen udgøres af en metylgruppe, der er en særlig gruppering af kulstof- og
brint-atomer. Omegabetegnelsen bruges, når man tæller kulstofmolekyler fra halen
og op mod hovedet af fedtsyren.
Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet, og derfor har forskerne moret
sig med at navngive halen på molekylet omega. De forskellige kulstofmolekyler
kan enten være forbundet med hinanden ved hjælp af en enkelt- eller en
dobbeltbinding. Jo flere dobbeltbindinger, jo mere tyndtflydende er fedtstoffet.
Umættet fedt er tyndtflydende, netop fordi der er mange dobbeltbindinger. En
omega3-fedtsyre har sin første dobbeltbinding netop på plads tre regnet fra
halen. I en omega6-fedtsyre dukker dobbeltbindingen først op på plads nummer
seks. Og organismen omdanner fedtsyren fra den modsatte nede af molekylet, så
netop omega-delen bevares uskadt, selv om stoffet ændres mange gange i din krop.
Den fede hjerne
Vores hjerne består stort set af fedt, der udgør tæt på to tredjedele af
tørvægten. Hver eneste hjernecelle er omgivet af en fedtholdig membran, der
styrer transporten ind og ud af cellen. Denne fedtholdige cellemembran er
afgørende for, hvordan og hvor godt din hjerne fungerer.
Membranens sammensætning er afhængig af, hvilken type fedtstoffer du spiser.
Groft sagt: Jo mere tyndtflydende membranen er, jo bedre fungerer den. Så det
gælder om, at vores kost skal rumme ikke blot den rigtige mængde, men også den
rigtige type fedtstoffer: De skal være så tyndtflydende som muligt og altså så
umættede som muligt, og her kommer de flerumættede omegafedtsyrer ind i
billedet.
Omega3 og omega6-fedtsyrer er en væsentlig del af hjernens indholdsstoffer, og
lige netop DHA (omega3) er den fedtsyre, der er mest af i hjernen. Så det er
oplagt, at en god forsyning af denne essentielle fedtsyre fra vores kost er
vigtig for at have en velfungerende hjerne. Ikke mindst når den er under
udvikling i fosterstadiet og i barndommen.
Ganske tankevækkende er forholdet mellem omega3 og omega6 i vores hjerne én til
én. Det var lige netop det forhold, der før i tiden fandtes i vores kost. I dag
er dette forhold som sagt forrykket, så vi normalt indtager mellem 10 og 20
gange mere omega6 end omega3. Det er betænkeligt i mange helbredsmæssige
sammenhænge og ikke mindst for vores hjernefunktion. Kort sagt har vi behov for
at tilføre mere omega3, da det er vanskeligt at fjerne omega6-fedtsyrerne fra
kosten.
Overskuddet af omega6 kommer først og fremmest fra kød og mejeriprodukter (arachidonsyre)
og derudover fra industrielt behandlede planteolier, blandt andet fra majs- og
solsikkeolie. Endvidere er det sådan, at omega3 og omega6 konkurrerer om de
samme enzymsystemer i kroppen. Eller sagt på en anden måde, så er
omega6-fedtsyrerne de stærkeste, så de holder omega3-fedtsyrerne ”fra fadet”.
Det betyder, at hvis man spiser for meget omega6-holdig mad, har kroppen endnu
sværere ved at fungere korrekt. Den kan ikke engang give dig de helbredsmæssige
fordele af de omega3-fedtsyrer, som i forvejen findes i for ringe mængde. Hvis
du spiser meget kød og mange mælkeprodukter, bliver det derfor endnu vigtigere
at supplere din kost med fiskeolie.
Hvad er et enzym?
Enzymer er vigtige hjælpestoffer i vores krop, hvor de nærmest kan opfattes som
en art biokemisk service-personale. Deres rolle er at sørge for, at de
biokemiske processer kan forløbe korrekt. De er proteinbaserede hjælpestoffer,
der ikke omdannes, men som er nødvendige for, at processerne i det hele taget
kan finde sted. Enzymer findes i utallige varianter i alle levende celler, hvor
de varetager talrige forskellige funktioner. Du kender dem måske mest fra
vaskepulver, hvor de hjælper med at nedbryde særligt vanskeligt snavs.
Men det er ikke kun intelligensen, der påvirkes af omegafedtsyrebalancen. Det er
også vores generelle mentale funktioner, der kan lide skade, når balancen er i
uorden. Her har forskerne især koncentreret sig om sammenhængen mellem
omega3-indtaget og så risikoen for at udvikle depression, skizofreni eller
Alzheimer. Der er eksempelvis lavet studier, hvor der blev fundet sammenhæng
mellem hyppigheden af depressioner og mængden af fisk i kosten. Her fandt Joseph
R. Hibbeln fra National Institute of Health i Maryland, at befolkningsgrupper,
der havde et stort forbrug af fisk, var mindre udsat for at blive deprimerede.
Andrew Stoll fra Harvard Medical School har prøvet at supplere kosten hos
patienter, der var under behandling for depression med omega3-tilskud og opnået
meget lovende resultater. Tilsvarende viser mange undersøgelser, at deprimerede
har et meget lavt indhold af omega3-fedtsyrer i blodet.
Men også når vi forlader sygdomsområdet og går over i velfungerende menneskers
hverdag, kan man have glæde af fiskeoliens positive indvirken på psyken. Vores
evne til at håndtere og tolerere stress påvirkes mærkbart af omega3, så vi bedre
kan klare krævende og forvirrende situationer i forbindelse med arbejde. Det har
vist sig, at mængden af stresshormoner i blodet blev mindsket mærkbart, når
kosten rummede de fornødne mængder DHA og EPA. Man har også prøvet det i
forbindelse med børn, der havde problemer med at koncentrere sig og som havde
svært ved at begå sig socialt acceptabelt sammen med andre. Her rapporterer
eksempelvis Barry Sears om næsten dramatiske forbedringer i adfærd og
koncentrationsevne, når fiskeolietilførselen blev kombineret med en kost, der
styrede blodsukkeret.
Lykkepiller plus Omega3: En vellykket cocktail
Megen ny forskning tyder på, at fiskeolie kan være et værdifuldt supplement til
almindelig medicinsk behandling af depression. I Archives of General Psychiatry
har man i 2002 publiceret et forsøg med 70 depressive patienter, der hidtil ikke
var blevet hjulpet af lykkepiller. I tre måneder blev deres medicin suppleret
med blot ét gram fiskeolie om dagen. Resultatet blev, at 69 procent fik bedre
humør og stemningsleje, mens kun 25 procent i kontrolgruppen kunne melde om det
samme.
Tilskud af omega3 til unge kriminelle
Et engelsk forskerteam under ledelse af C. B. Gesch har påvist, at hvis indsatte
i fængslerne får de rette vitaminer og fedtsyrer gennem den daglige kost, bliver
de mere omgængelige og mindre voldelige. Dette er konklusionen på en
undersøgelse foretaget i 2002 blandt 231 yngre fanger i et britisk fængsel.
I en periode fik en del af fangerne et vitamin- og fedtsyretilskud i kosten,
mens den anden halvdel af fangerne ikke fik kosttilskuddet, men blot en slags
snydepille, som ikke kunne kendes fra de rigtige. Fedtsyretilskuddet bestod af
både omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
Efter en periode kunne man i fængslerne observere, at den gruppe, der havde
modtaget kosttilskuddet, ikke havde en nær så voldelig opførsel som den gruppe,
der ikke havde modtaget kosttilskuddet. Faktisk observerede man et fald på hele
26% færre tilfælde af voldelige handlinger i den gruppe, der fik de rigtige
kosttilskud kontra kontrolgruppen. Allerede i 1994 påviste Corrigan, at
voldsforbrydere ofte led af mangel på de to essentielle omega3-fedtsyrer.
Omega3-fedtsyrer og kroppen
Men omega-ubalancen har ikke kun konsekvenser for vores mentale funktion. Vores
krop – blod, organer og muskelvæv – har også brug for, at vi forbedrer balancen
mellem omega3- og omega6-fedtsyrerne. Vi må øge vores forbrug af omega3 og
nedsætte vores indtag af omega6. Hele vores krop er jo opbygget af celler, og
også her er membranens sammensætning kritisk. Den indvirker på cellernes
funktion og deres kommunikation med de andre celler og adskillige af kroppens
øvrige fysiologiske systemer. Et højt indhold af omega3-fedtsyrerne sikrer, at
membranen kan transportere de rigtige stoffer ind og ud af cellen, og at
kroppens kemiske signalvirksomhed fungerer efter hensigten.
Omega3-fedtsyrer viser sig også at have en direkte indflydelse på, hvilke af
vores gener der kommer til udtryk på samme måde, som vi så ved motionen. Hvis vi
skal udnytte alt den "software", som naturen har udstyret os med, er det
vigtigt, at vi både er fysisk aktive, og at vi får tilstrækkelige mængder
omega3-fedtsyrer i forhold til den rigelige tildeling af omega6, som vi allerede
indtager.
En vigtig virkemåde for omegafedtsyrerne er deres påvirkning af et af menneskets
mest basale hormonsystemer – en urgammel og meget sammensat række af stoffer,
der samles under betegnelsen Eicosanoider. Disse eicosanoider er en endnu
forholdsvis upåagtet, men vigtig hormongruppe, der er afgørende for sundheden af
vores hjerte-karfunktioner, immunsystem og centralnervesystem. Det er
sandsynligvis kroppens mest indflydelsesrige hormoner, hvis rette balance er
altafgørende for vores sundhed.
Hvad er et hormon?
Et hormon er et biologisk aktivt stof, der udskilles i vores krop og er en
livsvigtig del af de kemiske processer, der styrer stofskifte, vækst og
kønsdrift. Eksempelvis er insulin et hormon og et af de væsentligste for vores
sundhed. Insulin er bestemmende for mange processer på samme tid – blandt andet
blodsukkerstyring, fedtakkumulering og fedtforbrænding.
Vor eksisterende viden om eicosanoider er ganske sparsomt udbredt selv inden for
lægeverdenen, men kan føres tilbage til forskningsarbejde udført af John Vane,
Bengt Samuelson og Sune Bergstrøm, der blev belønnet med Nobelprisen i medicin i
1982 for denne indsats. Hormonsystemerne findes i selv meget primitive dyr, og
de har været en del af vores krop i over femhundrede millioner år og har basal
betydning for stort set alle kroppens funktioner. Disse urhormoner produceres
ikke af særlige kirtler, men direkte i stort set alle vores celler.
Der findes et utal af forskellige eicosanoider med lange og indviklede navne,
som eksempelvis prostaglandiner, leukotriener og thromboxaner. Men ultrakort
sagt kan man dele dem op i to grupper – de gode og de skadelige. Vi har brug for
begge slags, men den ene gruppe er mere tilbøjelig til at fremme
sundhedsskadelige processer, som eksempelvis fortykning af vores blod. Vi skal
derfor ikke kun undgå de skadelige, men derimod satse på at have det rette
blandingsforhold – den rigtige balance – mellem de to grupper. Når der er for
mange af de skadelige, kommer vi i risikogruppen for flere slags sygdomme, ikke
mindst hjertekarsygdomme. Vores kost har afgørende indflydelse på denne balance.
Det viser sig, at den moderne kost med sit kraftige overskud af omega6
favoriserer en overproduktion af de dårlige eicosanoider og samtidig hæmmer de
godes funktion i kroppen. Der er tre ting, der giver dette omega6-overskud: Det
er hurtige kulhydrater, kød fra kornopfedede dyr og et stort indtag af
raffinerede madolier, som eksempelvis majs-, vindruekerne- og solsikkeolie. Helt
simpelt sagt, så fremmer omega6 produktionen af de dårlige eicosanoider (via
arachidonsyren i maden), mens omega3-fedtsyrer øger produktionen af de gode.
Vores sundhed er igen et spørgsmål om balance i vores kost og mådehold i
indtaget af fødevarer, der har en kraftig indvirken på vores krops kemi. Man kan
med fuld ret sige, at vores mad er en af de stærkeste former for medicin, der
findes. Alt for mange forbrugere vælger fødevarer uden at kende konsekvenserne.
Vi er desværre opdraget til at sætte fødevarer i faste båse: De er enten "sunde"
eller "skadelige" og dermed Basta. Dette er ofte en helt umulig og meningsløs
sondring, da de sundhedsmæssige konsekvenser udelukkende afgøres af mængden af
fødevaren, og ikke mindst af hvilke andre fødevarer vi også indtager. Lad os
tage et eksempel.
Majsolie. I sig selv et godt fedtstof med masser af umættede fedtsyrer. Desværre
rig på omega6-fedtsyrer, men dem har vi jo også brug for. Omega6-fedtsyrer er jo
essentielle og dermed livsnødvendige. Majsolien bliver først en skurk, når vi
får for meget af den. Eller rettere, når vi får for lidt af dét, der skal
afbalancere den – nemlig omega3.
Derfor har sammensætningen af vores kost en dramatisk betydning for, hvad der er
sundt, og hvad der er skadeligt. Og derfor kan en fødevare først udnævnes til at
være blandt de gode og kort tid efter vise sig at være mindre heldig for vores
sundhed. Det er ikke noget under, at forbrugerne ind imellem ryster opgivende på
hovedet af sagkundskabens tilsyneladende vægelsind. Men forvirringen er nyttig
og et tegn på, at vi er på vej til at blive klogere – og sundere.
Selvfølgelig er der nogle få ting, der er indiskutabelt usunde som eksempelvis
trans-fedtsyrer. Disse er i parentes bemærket et industriprodukt og forekommer
kun sjældent naturligt. Der er også nogle fødevarer, der er værdiløse og ganske
unødvendige – som eksempelvis sukker, der blot burde bruges som et krydderi.
Men tag nu mættet fedt fra rødt kød. Det er i mange år blevet udnævnt til at
være den rene gift, men skurkerollen ser ud til at være blevet tildelt på et
løst grundlag. Megen forskning peger i dag på, at det er fedtets samspil med de
hurtige kulhydrater (sukker og stivelse), der har givet det sin skadevirkning.
Spiser vi en kontrolleret og moderat mængde sukker og stivelse, bliver fedtet
pludselig væsentligt mindre skadeligt, da vi så har styr på det vigtige hormon
insulin. Læs mere om det i afsnittet om kulhydrater og insulin på side ___.
Der er derfor næsten ingen former for fødevarer, vi helt skal undgå. Vi skal
blot sørge for at afbalancere vores indtag. Vi skal samtidig praktisere
moderation og alsidighed. Opskriften på sundhed er ikke afholdenhed og at
undlade at spise dette og hint, men ofte at spise mere af noget andet, så
balancen igen falder på plads. Her er omega6/omega3-balancen et godt eksempel
på, hvor drastiske konsekvenser en temmelig ukendt fysiologisk mekanisme kan
have. I Danmark har dette forhold endnu ikke været oppe i sundhedsdebatten i
noget nævneværdigt omfang, selv om det i USA er så centralt, at der hele tiden
kommer ny bøger om dette emne.
Hvad sker der i kroppen, når vi har for mange skadelige eicosanoider
(Efter A. L. Stoll, 2001)
Fiskeolier i høje doser
En af de vigtigste konsekvenser ved, at vi får alt for meget omega6 i forhold
til omega3, er en kraftigt øget tendens til, at der opstår betændelses- og
irritationstilstande i kroppen. Lægerne kalder dette for inflammationer, og de
kan betragtes som et forstadium til mange forskellige sygdomme.
Eksempler på dette er blandt andet led-problemer og visse hjertekarsygdomme. Man
regner med, at kun cirka halvdelen af alle hjertedødsfald hos yngre mennesker er
forårsaget af blodpropper og blodkar tilstoppet med fedt. Men hvad med den anden
halvdel? Ny forskning tyder på, at en væsentlig del af den sidste halvdel af
hjertedødsfaldene har årsag i irritationstilstande (inflammationer). Ikke mindst
hos den gruppe af yngre mennesker, der tilsyneladende er sunde og raske, men
alligevel pludselig falder om med et hjerteslag.
Omega3-fedtsyrer som livredder
Reducerer risiko for det første hjerteanfald med mellem 20 og 40 procent
Reducerer risiko for pludselig død under og efter et hjerteanfald med mellem 20
og 40 procent
Har lettere nedsættende virkning på blodtryk
Nedsætter markant mængden af fedt (triglycerider) i blodet
Nedsætter mængden af dårlig kolesterol (LDL) i blodet
Nedsætter insulinresistens og giver os dermed energioverskud og slankhed
(Efter A. L. Stoll, 2001)
Men mange forskere har set videre perspektiver i dette. På det helt forberedende
plan undersøges i dag, hvordan man kan bruge omega3-tilskud til at forebygge,
lindre og endda kurere en lang række forskellige sygdomme. Ud over de nævnte
hjertekarsygdomme og led-problemer forskes der i at bruge omega3-tilskud som et
led i behandlingen af så forskellige sygdomme som Alzheimer, demens,
hjerneblødning, depression, skizofreni, Parkinsons syge, sclerose, depression
samt flere kræfttyper, såsom brystkræft, tyktarmskræft og lungekræft.
Omega6-fedtsyrer fremmer cellevækst, og der er meget, der tyder på, at det også
fremmer væksten af kræftceller. Så hvis man er ved at udvikle kræft og på samme
tid har et for højt indtag af omega6-fedtsyrer, kan det få sygdommen til at
accelerere. Rotteforsøg har direkte påvist, at omega6 fremmede væksten i
svulster og er langt den mest kræftfremkaldende fedttype. Det samme forsøg viste
for øvrigt, at omega3 modsvarende hæmmede væksten i kræftsvulsten. Endnu er
dette kun påvist for rotter, men det har alligevel gjort, at omega3 i dag er et
meget vigtigt område indenfor kræftforskningen.
Man ser især omega3-fedtsyrer som et supplement til den almindelige behandling
og har haft gode erfaringer med patienter, der var i kemoterapi og samtidig fik
et højt tilskud af omega3. Det har også vist sig, at selv alvorligt syge med
hjernemetastaser overlevede længere, når kosten blev suppleret med omega3. Et
stort europæisk fællesprojekt (EURAMIC) undersøgte omegafedtsyrernes indflydelse
på risikoen for brystkræft i fem lande: Tyskland, Schweiz, Holland, Nordirland
og Spanien. Her fandt man, at forholdet mellem omega3 og omega6 i kosten var
afgørende, og det gjaldt om at øge andelen af omega3, hvis man ønskede at
forebygge brystkræft. Meget tydede på, at det optimale forhold var omkring én
til én. Andrew Stoll fra Harvard Medical School omtaler i sin bog ”The
Omega3-connection” fransk forskning, der peger på, at kvinder med et meget lavt
indhold af omega3-fedtsyrer i brystvævet var fem gange mere udsatte for at
udvikle brystkræft end en kontrolgruppe.
Omega3s evne til at forebygge kræft generelt er dokumenteret i det omfattende
franske forskningsprogram ”Lyon kost- og hjerte-undersøgelsen”. Michel de
Lorgeril fulgte her over 600 forsøgspersoner og fandt, at deltagere med et højt
indtag af omega3-fedtsyrer havde en mere end 50 procent nedsat risiko for at
udvikle kræft og også var væsentligt mindre udsat for at dø af kræft i det hele
taget.
Ved flere af disse forskningsprogrammer har man brugt meget høje dagsdoser. Helt
op til 10 gram og endda mere af de aktive stoffer, der er fedtsyrerne EPA og DHA.
Det har hidtil ikke været forsvarligt, da de ældre typer af fiskeolie indeholdt
ganske mange miljøgifte, der var opsamlet i fiskene. Med den moderne teknik kan
man i dag lave fiskeolie så ren, at det ikke er noget problem at gå så højt op.
Det største problem er, at det er ubehageligt at skulle sluge så mange kapsler i
løbet af blot én dag. Derfor er det også muligt på det amerikanske marked at
købe fiskeolie på flydende form, så man blot kan nøjes med at indtage et par
spiseskefulde. I Danmark kan dette produkt endnu ikke fås, så vidt vi har kunnet
opspore. Man skal være opmærksom på, at levertran og beslægtede produkter
indeholder en masse andre stoffer – blandt andet vitaminer – så det er ikke en
god idé at forsøge sig med store doser her. Så indtil der dukker en kvik
fabrikant af meget ren flydende omega3 op, må vi her hjemme nøjes med de i
øvrigt glimrende kapsler.
|