Ha' det rigtig godt - 1. kapitel

Indhold

Sundhed – en politisk varm kartoffel?

De fire gyldne råd
Sådan lever du nemmest efter de fire gyldne råd
Normalvægt, overvægt og fedme
Fedmens følgesvende
Hvad er sundhed?
Når sundhed er en rigtig dårlig forretning
Hvad vores gener fortæller
Fedt og intelligens – en gammel historie
Insulin, kulhydrater og blodsukker
Motion er mirakelmedicin
Mad der giver energi, velvære og overskud
Vælg kulhydrater efter deres hastighed

Forskning, lobbyisme og troværdighed


OMEGA3-FEDTSYRER

Fedt og intelligens – en gammel historie
Menneskets udviklingshistorie er lang og trang, og på et tidspunkt så det ligefrem ud til, at vi var ved at uddø. Vores forfader adskilte sig ikke påfaldende fra andre abearter og den lille hensygnende bestand levede i det østlige Afrika i det område, der hedder The Rift Valley, hvor der findes meget store ferskvandssøer. For to millioner år siden levede der tre racer af slægten Homo i området, og de tre racer havde vidt forskellige spisevaner. Én levede af en fiberrig grov vegetabilsk kost, én spiste mest frugt, bær og æg og så endelig den tredje – vores direkte forfader Homo habilis – der ikke var nogen kostforagter, men spiste stort set alt, der kom inden for rækkevidde. Frugt, bær, grønt, rødder, alle slags kød og ikke mindst fisk.

Valget af dette sidste fødeemne – fisk – viste sig at være en særdeles god idé. Netop denne alsidigt spisende race klarede sig meget bedre end de mere ensidigt ernærede, og denne kost førte til en særligt gunstig hjerneudvikling. Vores intelligens steg mærkbart, blandt andet som følge af en bedre ernæring. Alle vi nutidige mennesker er efterkommere af dem, og derfor er vores ernæringsmæssige behov i dag lige så sammensat, som det var for millioner af år siden.

For kun 150.000 år siden udviklede vores egen race Homo sapiens sig revolutionerende i dette område omkring The Rift Valley, og det var ikke noget tilfælde, at det netop skete her. Flere forskere mener, at klimatiske ændringer i kombination med de kostmæssigt gunstige forhold er den væsentligste årsag til, at vores fjerne forfædres hjerner pludselig udviklede sig markant. Menneskeracens intelligens og evne til at tilpasse sig steg så meget, at vi i den sidste ende kunne udkonkurrere de andre arter.

Men hvad var det især for en kostændring, der satte gang i væksten af hjernens pandelapper og dermed gav os evnen til at konstruere indviklede redskaber og tænke abstrakt?

Søerne i området var meget næringsrige, så der var et rigt fiskeliv og ikke mindst et højt indhold af planteplankton. Det sidste er vigtigt, for netop planteplankton er den primære producent af to fedtsyrer, der er essentielle for menneskets fysiske og mentale udvikling.

Det drejer sig om de to fedtsyrer, der kaldes for EPA og DHA. Kort fortalt er EPA afgørende for, at man ikke udvikler hjertekarsygdomme, og at kroppen generelt ikke oplever alvorlige betændelses- og irritationstilstande (inflammationer), samt at blodcirkulationen fungerer optimalt. DHA sørger for at holde de mentale funktioner i orden, da den er afgørende for, at hjernen fungerer bedst muligt.

Så det er vigtigt at få rigeligt af disse to fedtsyrer, og ikke mindst DHA er afgørende for vores mentale udvikling. Modermælk fra godt ernærede kvinder har et ganske højt indhold af omega3-fedtsyrer, netop for at sikre udviklingen af barnets hjerne. Men når vi skal have EPA og DHA fra naturen, er alger ikke noget velegnet fødeemne, da de er ganske små og vanskelige at få fat på. Alligevel er vi nødt til at sikre os, at vores kost indeholder disse to vigtige stoffer. For mennesket har altid haft et stort ernæringsproblem: Vores krop kan ikke selv fremstille DHA og EPA. Vi er nødt til at få dem tilført gennem vores kost, hvis vi skal fungere optimalt. Derfor kaldes de for essentielle fedtsyrer og er i vigtighed på linje med mange velkendte vitaminer. Og den eneste kilde til væsentlige mængder af både EPA og DHA er fisk og skaldyr. For fisk og skaldyr spiser planteplankton, og gennem fødekæden opkoncentreres planteplanktonets mikroskopiske mængder af disse to "fedtvitaminer", så vi får en pæn dosis af de to fedtsyrer, når vi spiser fede fisk. Fiskeolie eller omega3-olie består således næsten udelukkende af EPA og DHA og er en fantastisk effektiv og enkel måde at rette op på en af de helbredsmæssigt mest kritiske ubalancer i vores krop i dag – nemlig forholdet mellem omega3 og omega6-fedtsyrer. EPA og DHA er begge omega3-fedtsyrer.

Forskerne mener, at vores forfædre indsamlede skaldyr ved bredden af disse rige afrikanske søer på et tidspunkt for 150.000 år siden, hvor jordens klima blev væsentligt køligere, og menneskene derfor blev nødt til at søge efter nye fødeemner. Dette førte til, at intelligensen steg markant, og man blandt andet blev i stand til at fiske og dermed forøge indtaget af de essentielle fedtsyrer. Vi kan i hvert fald se rent evolutionært, at Homo sapiens på blot 50.000 år pludselig ændrede sig fra at være på grænsen til udslettelse til at blive talrige nok til at udvandre fra Afrika og langsomt, men sikkert erobre verdensherredømmet.

Som et lille tankeeksperiment kunne man vende dette billede om. I de seneste 100 år er vores indtag af de hjernegavnlige omega3-fedtsyrer faldet. Har det mon konsekvenser for vores mentale velvære – for frekvensen af psykiske forstyrrelser og måske oven i købet for menneskets intelligens-udvikling? Er vi på vej til at spise os dumme?

For at citere den amerikanske ernæringsforsker C. Leigh Broadhurst: "Vi står ikke så fjernt fra vores stenalderforfædre, at vi kan forvente, at vores nuværende landsbrugsteknologisk baserede kost med industrielt forædlede fødevarer vil understøtte vores fortsatte intellektuelle udvikling."

Ingen kan i dag svare på disse spørgsmål, men der er sandsynligvis reel grund til at være bekymret. Et tankevækkende aspekt af dette er, at det i så fald ville ramme den industrialiserede verden først, idet vores kostvaner er dem, der ligger fjernest fra naturtilstanden. Vi har på mange måder sat selektionen ud af kraft, og det har måske sin pris: Vi er for første gang i vores udviklingshistorie til fulde selv overladt styringen af vores geners sammensætning, og det er bydende nødvendigt, at vi bliver bevidste om de deraf følgende konsekvenser.


Hvorfor hedder det omega-fedtsyrer?
Omeganavnet bruges til at fortælle noget om, hvordan en fedtsyre er opbygget rent kemisk. En fedtsyre har både et hoved og en hale. Hovedet er en syregruppe, mens halen udgøres af en metylgruppe, der er en særlig gruppering af kulstof- og brint-atomer. Omegabetegnelsen bruges, når man tæller kulstofmolekyler fra halen og op mod hovedet af fedtsyren.

Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet, og derfor har forskerne moret sig med at navngive halen på molekylet omega. De forskellige kulstofmolekyler kan enten være forbundet med hinanden ved hjælp af en enkelt- eller en dobbeltbinding. Jo flere dobbeltbindinger, jo mere tyndtflydende er fedtstoffet. Umættet fedt er tyndtflydende, netop fordi der er mange dobbeltbindinger. En omega3-fedtsyre har sin første dobbeltbinding netop på plads tre regnet fra halen. I en omega6-fedtsyre dukker dobbeltbindingen først op på plads nummer seks. Og organismen omdanner fedtsyren fra den modsatte nede af molekylet, så netop omega-delen bevares uskadt, selv om stoffet ændres mange gange i din krop.


Den fede hjerne
Vores hjerne består stort set af fedt, der udgør tæt på to tredjedele af tørvægten. Hver eneste hjernecelle er omgivet af en fedtholdig membran, der styrer transporten ind og ud af cellen. Denne fedtholdige cellemembran er afgørende for, hvordan og hvor godt din hjerne fungerer.

Membranens sammensætning er afhængig af, hvilken type fedtstoffer du spiser. Groft sagt: Jo mere tyndtflydende membranen er, jo bedre fungerer den. Så det gælder om, at vores kost skal rumme ikke blot den rigtige mængde, men også den rigtige type fedtstoffer: De skal være så tyndtflydende som muligt og altså så umættede som muligt, og her kommer de flerumættede omegafedtsyrer ind i billedet.

Omega3 og omega6-fedtsyrer er en væsentlig del af hjernens indholdsstoffer, og lige netop DHA (omega3) er den fedtsyre, der er mest af i hjernen. Så det er oplagt, at en god forsyning af denne essentielle fedtsyre fra vores kost er vigtig for at have en velfungerende hjerne. Ikke mindst når den er under udvikling i fosterstadiet og i barndommen.

Ganske tankevækkende er forholdet mellem omega3 og omega6 i vores hjerne én til én. Det var lige netop det forhold, der før i tiden fandtes i vores kost. I dag er dette forhold som sagt forrykket, så vi normalt indtager mellem 10 og 20 gange mere omega6 end omega3. Det er betænkeligt i mange helbredsmæssige sammenhænge og ikke mindst for vores hjernefunktion. Kort sagt har vi behov for at tilføre mere omega3, da det er vanskeligt at fjerne omega6-fedtsyrerne fra kosten.

Overskuddet af omega6 kommer først og fremmest fra kød og mejeriprodukter (arachidonsyre) og derudover fra industrielt behandlede planteolier, blandt andet fra majs- og solsikkeolie. Endvidere er det sådan, at omega3 og omega6 konkurrerer om de samme enzymsystemer i kroppen. Eller sagt på en anden måde, så er omega6-fedtsyrerne de stærkeste, så de holder omega3-fedtsyrerne ”fra fadet”.

Det betyder, at hvis man spiser for meget omega6-holdig mad, har kroppen endnu sværere ved at fungere korrekt. Den kan ikke engang give dig de helbredsmæssige fordele af de omega3-fedtsyrer, som i forvejen findes i for ringe mængde. Hvis du spiser meget kød og mange mælkeprodukter, bliver det derfor endnu vigtigere at supplere din kost med fiskeolie.


Hvad er et enzym?
Enzymer er vigtige hjælpestoffer i vores krop, hvor de nærmest kan opfattes som en art biokemisk service-personale. Deres rolle er at sørge for, at de biokemiske processer kan forløbe korrekt. De er proteinbaserede hjælpestoffer, der ikke omdannes, men som er nødvendige for, at processerne i det hele taget kan finde sted. Enzymer findes i utallige varianter i alle levende celler, hvor de varetager talrige forskellige funktioner. Du kender dem måske mest fra vaskepulver, hvor de hjælper med at nedbryde særligt vanskeligt snavs.

Men det er ikke kun intelligensen, der påvirkes af omegafedtsyrebalancen. Det er også vores generelle mentale funktioner, der kan lide skade, når balancen er i uorden. Her har forskerne især koncentreret sig om sammenhængen mellem omega3-indtaget og så risikoen for at udvikle depression, skizofreni eller Alzheimer. Der er eksempelvis lavet studier, hvor der blev fundet sammenhæng mellem hyppigheden af depressioner og mængden af fisk i kosten. Her fandt Joseph R. Hibbeln fra National Institute of Health i Maryland, at befolkningsgrupper, der havde et stort forbrug af fisk, var mindre udsat for at blive deprimerede. Andrew Stoll fra Harvard Medical School har prøvet at supplere kosten hos patienter, der var under behandling for depression med omega3-tilskud og opnået meget lovende resultater. Tilsvarende viser mange undersøgelser, at deprimerede har et meget lavt indhold af omega3-fedtsyrer i blodet.

Men også når vi forlader sygdomsområdet og går over i velfungerende menneskers hverdag, kan man have glæde af fiskeoliens positive indvirken på psyken. Vores evne til at håndtere og tolerere stress påvirkes mærkbart af omega3, så vi bedre kan klare krævende og forvirrende situationer i forbindelse med arbejde. Det har vist sig, at mængden af stresshormoner i blodet blev mindsket mærkbart, når kosten rummede de fornødne mængder DHA og EPA. Man har også prøvet det i forbindelse med børn, der havde problemer med at koncentrere sig og som havde svært ved at begå sig socialt acceptabelt sammen med andre. Her rapporterer eksempelvis Barry Sears om næsten dramatiske forbedringer i adfærd og koncentrationsevne, når fiskeolietilførselen blev kombineret med en kost, der styrede blodsukkeret.


Lykkepiller plus Omega3: En vellykket cocktail
Megen ny forskning tyder på, at fiskeolie kan være et værdifuldt supplement til almindelig medicinsk behandling af depression. I Archives of General Psychiatry har man i 2002 publiceret et forsøg med 70 depressive patienter, der hidtil ikke var blevet hjulpet af lykkepiller. I tre måneder blev deres medicin suppleret med blot ét gram fiskeolie om dagen. Resultatet blev, at 69 procent fik bedre humør og stemningsleje, mens kun 25 procent i kontrolgruppen kunne melde om det samme.


Tilskud af omega3 til unge kriminelle
Et engelsk forskerteam under ledelse af C. B. Gesch har påvist, at hvis indsatte i fængslerne får de rette vitaminer og fedtsyrer gennem den daglige kost, bliver de mere omgængelige og mindre voldelige. Dette er konklusionen på en undersøgelse foretaget i 2002 blandt 231 yngre fanger i et britisk fængsel.

I en periode fik en del af fangerne et vitamin- og fedtsyretilskud i kosten, mens den anden halvdel af fangerne ikke fik kosttilskuddet, men blot en slags snydepille, som ikke kunne kendes fra de rigtige. Fedtsyretilskuddet bestod af både omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Efter en periode kunne man i fængslerne observere, at den gruppe, der havde modtaget kosttilskuddet, ikke havde en nær så voldelig opførsel som den gruppe, der ikke havde modtaget kosttilskuddet. Faktisk observerede man et fald på hele 26% færre tilfælde af voldelige handlinger i den gruppe, der fik de rigtige kosttilskud kontra kontrolgruppen. Allerede i 1994 påviste Corrigan, at voldsforbrydere ofte led af mangel på de to essentielle omega3-fedtsyrer.


Omega3-fedtsyrer og kroppen
Men omega-ubalancen har ikke kun konsekvenser for vores mentale funktion. Vores krop – blod, organer og muskelvæv – har også brug for, at vi forbedrer balancen mellem omega3- og omega6-fedtsyrerne. Vi må øge vores forbrug af omega3 og nedsætte vores indtag af omega6. Hele vores krop er jo opbygget af celler, og også her er membranens sammensætning kritisk. Den indvirker på cellernes funktion og deres kommunikation med de andre celler og adskillige af kroppens øvrige fysiologiske systemer. Et højt indhold af omega3-fedtsyrerne sikrer, at membranen kan transportere de rigtige stoffer ind og ud af cellen, og at kroppens kemiske signalvirksomhed fungerer efter hensigten.

Omega3-fedtsyrer viser sig også at have en direkte indflydelse på, hvilke af vores gener der kommer til udtryk på samme måde, som vi så ved motionen. Hvis vi skal udnytte alt den "software", som naturen har udstyret os med, er det vigtigt, at vi både er fysisk aktive, og at vi får tilstrækkelige mængder omega3-fedtsyrer i forhold til den rigelige tildeling af omega6, som vi allerede indtager.

En vigtig virkemåde for omegafedtsyrerne er deres påvirkning af et af menneskets mest basale hormonsystemer – en urgammel og meget sammensat række af stoffer, der samles under betegnelsen Eicosanoider. Disse eicosanoider er en endnu forholdsvis upåagtet, men vigtig hormongruppe, der er afgørende for sundheden af vores hjerte-karfunktioner, immunsystem og centralnervesystem. Det er sandsynligvis kroppens mest indflydelsesrige hormoner, hvis rette balance er altafgørende for vores sundhed.


Hvad er et hormon?
Et hormon er et biologisk aktivt stof, der udskilles i vores krop og er en livsvigtig del af de kemiske processer, der styrer stofskifte, vækst og kønsdrift. Eksempelvis er insulin et hormon og et af de væsentligste for vores sundhed. Insulin er bestemmende for mange processer på samme tid – blandt andet blodsukkerstyring, fedtakkumulering og fedtforbrænding.


Vor eksisterende viden om eicosanoider er ganske sparsomt udbredt selv inden for lægeverdenen, men kan føres tilbage til forskningsarbejde udført af John Vane, Bengt Samuelson og Sune Bergstrøm, der blev belønnet med Nobelprisen i medicin i 1982 for denne indsats. Hormonsystemerne findes i selv meget primitive dyr, og de har været en del af vores krop i over femhundrede millioner år og har basal betydning for stort set alle kroppens funktioner. Disse urhormoner produceres ikke af særlige kirtler, men direkte i stort set alle vores celler.

Der findes et utal af forskellige eicosanoider med lange og indviklede navne, som eksempelvis prostaglandiner, leukotriener og thromboxaner. Men ultrakort sagt kan man dele dem op i to grupper – de gode og de skadelige. Vi har brug for begge slags, men den ene gruppe er mere tilbøjelig til at fremme sundhedsskadelige processer, som eksempelvis fortykning af vores blod. Vi skal derfor ikke kun undgå de skadelige, men derimod satse på at have det rette blandingsforhold – den rigtige balance – mellem de to grupper. Når der er for mange af de skadelige, kommer vi i risikogruppen for flere slags sygdomme, ikke mindst hjertekarsygdomme. Vores kost har afgørende indflydelse på denne balance.

Det viser sig, at den moderne kost med sit kraftige overskud af omega6 favoriserer en overproduktion af de dårlige eicosanoider og samtidig hæmmer de godes funktion i kroppen. Der er tre ting, der giver dette omega6-overskud: Det er hurtige kulhydrater, kød fra kornopfedede dyr og et stort indtag af raffinerede madolier, som eksempelvis majs-, vindruekerne- og solsikkeolie. Helt simpelt sagt, så fremmer omega6 produktionen af de dårlige eicosanoider (via arachidonsyren i maden), mens omega3-fedtsyrer øger produktionen af de gode.

Vores sundhed er igen et spørgsmål om balance i vores kost og mådehold i indtaget af fødevarer, der har en kraftig indvirken på vores krops kemi. Man kan med fuld ret sige, at vores mad er en af de stærkeste former for medicin, der findes. Alt for mange forbrugere vælger fødevarer uden at kende konsekvenserne. Vi er desværre opdraget til at sætte fødevarer i faste båse: De er enten "sunde" eller "skadelige" og dermed Basta. Dette er ofte en helt umulig og meningsløs sondring, da de sundhedsmæssige konsekvenser udelukkende afgøres af mængden af fødevaren, og ikke mindst af hvilke andre fødevarer vi også indtager. Lad os tage et eksempel.

Majsolie. I sig selv et godt fedtstof med masser af umættede fedtsyrer. Desværre rig på omega6-fedtsyrer, men dem har vi jo også brug for. Omega6-fedtsyrer er jo essentielle og dermed livsnødvendige. Majsolien bliver først en skurk, når vi får for meget af den. Eller rettere, når vi får for lidt af dét, der skal afbalancere den – nemlig omega3.

Derfor har sammensætningen af vores kost en dramatisk betydning for, hvad der er sundt, og hvad der er skadeligt. Og derfor kan en fødevare først udnævnes til at være blandt de gode og kort tid efter vise sig at være mindre heldig for vores sundhed. Det er ikke noget under, at forbrugerne ind imellem ryster opgivende på hovedet af sagkundskabens tilsyneladende vægelsind. Men forvirringen er nyttig og et tegn på, at vi er på vej til at blive klogere – og sundere.

Selvfølgelig er der nogle få ting, der er indiskutabelt usunde som eksempelvis trans-fedtsyrer. Disse er i parentes bemærket et industriprodukt og forekommer kun sjældent naturligt. Der er også nogle fødevarer, der er værdiløse og ganske unødvendige – som eksempelvis sukker, der blot burde bruges som et krydderi.

Men tag nu mættet fedt fra rødt kød. Det er i mange år blevet udnævnt til at være den rene gift, men skurkerollen ser ud til at være blevet tildelt på et løst grundlag. Megen forskning peger i dag på, at det er fedtets samspil med de hurtige kulhydrater (sukker og stivelse), der har givet det sin skadevirkning. Spiser vi en kontrolleret og moderat mængde sukker og stivelse, bliver fedtet pludselig væsentligt mindre skadeligt, da vi så har styr på det vigtige hormon insulin. Læs mere om det i afsnittet om kulhydrater og insulin på side ___.

Der er derfor næsten ingen former for fødevarer, vi helt skal undgå. Vi skal blot sørge for at afbalancere vores indtag. Vi skal samtidig praktisere moderation og alsidighed. Opskriften på sundhed er ikke afholdenhed og at undlade at spise dette og hint, men ofte at spise mere af noget andet, så balancen igen falder på plads. Her er omega6/omega3-balancen et godt eksempel på, hvor drastiske konsekvenser en temmelig ukendt fysiologisk mekanisme kan have. I Danmark har dette forhold endnu ikke været oppe i sundhedsdebatten i noget nævneværdigt omfang, selv om det i USA er så centralt, at der hele tiden kommer ny bøger om dette emne.

Hvad sker der i kroppen, når vi har for mange skadelige eicosanoider

(Efter A. L. Stoll, 2001)



Fiskeolier i høje doser
En af de vigtigste konsekvenser ved, at vi får alt for meget omega6 i forhold til omega3, er en kraftigt øget tendens til, at der opstår betændelses- og irritationstilstande i kroppen. Lægerne kalder dette for inflammationer, og de kan betragtes som et forstadium til mange forskellige sygdomme.

Eksempler på dette er blandt andet led-problemer og visse hjertekarsygdomme. Man regner med, at kun cirka halvdelen af alle hjertedødsfald hos yngre mennesker er forårsaget af blodpropper og blodkar tilstoppet med fedt. Men hvad med den anden halvdel? Ny forskning tyder på, at en væsentlig del af den sidste halvdel af hjertedødsfaldene har årsag i irritationstilstande (inflammationer). Ikke mindst hos den gruppe af yngre mennesker, der tilsyneladende er sunde og raske, men alligevel pludselig falder om med et hjerteslag.


Omega3-fedtsyrer som livredder
Reducerer risiko for det første hjerteanfald med mellem 20 og 40 procent
Reducerer risiko for pludselig død under og efter et hjerteanfald med mellem 20 og 40 procent
Har lettere nedsættende virkning på blodtryk
Nedsætter markant mængden af fedt (triglycerider) i blodet
Nedsætter mængden af dårlig kolesterol (LDL) i blodet
Nedsætter insulinresistens og giver os dermed energioverskud og slankhed
(Efter A. L. Stoll, 2001)



Men mange forskere har set videre perspektiver i dette. På det helt forberedende plan undersøges i dag, hvordan man kan bruge omega3-tilskud til at forebygge, lindre og endda kurere en lang række forskellige sygdomme. Ud over de nævnte hjertekarsygdomme og led-problemer forskes der i at bruge omega3-tilskud som et led i behandlingen af så forskellige sygdomme som Alzheimer, demens, hjerneblødning, depression, skizofreni, Parkinsons syge, sclerose, depression samt flere kræfttyper, såsom brystkræft, tyktarmskræft og lungekræft.

Omega6-fedtsyrer fremmer cellevækst, og der er meget, der tyder på, at det også fremmer væksten af kræftceller. Så hvis man er ved at udvikle kræft og på samme tid har et for højt indtag af omega6-fedtsyrer, kan det få sygdommen til at accelerere. Rotteforsøg har direkte påvist, at omega6 fremmede væksten i svulster og er langt den mest kræftfremkaldende fedttype. Det samme forsøg viste for øvrigt, at omega3 modsvarende hæmmede væksten i kræftsvulsten. Endnu er dette kun påvist for rotter, men det har alligevel gjort, at omega3 i dag er et meget vigtigt område indenfor kræftforskningen.

Man ser især omega3-fedtsyrer som et supplement til den almindelige behandling og har haft gode erfaringer med patienter, der var i kemoterapi og samtidig fik et højt tilskud af omega3. Det har også vist sig, at selv alvorligt syge med hjernemetastaser overlevede længere, når kosten blev suppleret med omega3. Et stort europæisk fællesprojekt (EURAMIC) undersøgte omegafedtsyrernes indflydelse på risikoen for brystkræft i fem lande: Tyskland, Schweiz, Holland, Nordirland og Spanien. Her fandt man, at forholdet mellem omega3 og omega6 i kosten var afgørende, og det gjaldt om at øge andelen af omega3, hvis man ønskede at forebygge brystkræft. Meget tydede på, at det optimale forhold var omkring én til én. Andrew Stoll fra Harvard Medical School omtaler i sin bog ”The Omega3-connection” fransk forskning, der peger på, at kvinder med et meget lavt indhold af omega3-fedtsyrer i brystvævet var fem gange mere udsatte for at udvikle brystkræft end en kontrolgruppe.

Omega3s evne til at forebygge kræft generelt er dokumenteret i det omfattende franske forskningsprogram ”Lyon kost- og hjerte-undersøgelsen”. Michel de Lorgeril fulgte her over 600 forsøgspersoner og fandt, at deltagere med et højt indtag af omega3-fedtsyrer havde en mere end 50 procent nedsat risiko for at udvikle kræft og også var væsentligt mindre udsat for at dø af kræft i det hele taget.

Ved flere af disse forskningsprogrammer har man brugt meget høje dagsdoser. Helt op til 10 gram og endda mere af de aktive stoffer, der er fedtsyrerne EPA og DHA. Det har hidtil ikke været forsvarligt, da de ældre typer af fiskeolie indeholdt ganske mange miljøgifte, der var opsamlet i fiskene. Med den moderne teknik kan man i dag lave fiskeolie så ren, at det ikke er noget problem at gå så højt op.

Det største problem er, at det er ubehageligt at skulle sluge så mange kapsler i løbet af blot én dag. Derfor er det også muligt på det amerikanske marked at købe fiskeolie på flydende form, så man blot kan nøjes med at indtage et par spiseskefulde. I Danmark kan dette produkt endnu ikke fås, så vidt vi har kunnet opspore. Man skal være opmærksom på, at levertran og beslægtede produkter indeholder en masse andre stoffer – blandt andet vitaminer – så det er ikke en god idé at forsøge sig med store doser her. Så indtil der dukker en kvik fabrikant af meget ren flydende omega3 op, må vi her hjemme nøjes med de i øvrigt glimrende kapsler.