FlaskemandDe Bedste Vine
Vinklubben Søg en vin Anmeld en vin Ehlers TOP 40
Bliv medlem - Lær om vin - For vinhandlere - Talenter - Fortæl en ven om DBV


Udsendt d. 12-11-2004

Mad til Vin – eller Vin til Mad?

Når man skal kombinere mad og vin, kan man vælge at gribe sagen an på to meget forskellige måder.

Den mest almindelige er, at man allerede ved, hvad man skal spise og derudfra vælger, hvilken vin man så skal drikke. Det vil sige, at det er maden, der bestemmer, hvad der skal ske med vinvalget. Her har man i et vist omfang reduceret vinens rolle til være det, der skal fremhæve maden, og vinen selv må stå lidt i baggrunden. Her gør det ikke så meget, at vinen ikke præsenterer sig perfekt, blot maden smager dejligt, og vinen fremhæver den.

Men man kan også vælge at gøre det stik modsatte - især hvis man har et par særligt gode og spændende vine på lager. Her ved man altså på forhånd, hvilken vin man vil drikke, og så er udfordringen at finde den helt rette mad. Her er det vinen, der spiller førsteviolin, og maden der må stå beskedent i baggrunden. Maden må i hvert fald ikke overdøve vinen, og optimalt skal maden få det bedste frem i vinen.

Den sidste mulighed er som regel både sjovere og nemmere. Fordelen er, at man i denne situation kender vinen og måske endda har smagt den før. Det giver langt de bedste muligheder for at vælge den rigtige mad. Man skal blot følge nogle få enkle regler

1. Kraftig vin til kraftig mad
2. Let vin til let mad
3. Syrerig vin til mad med syre
4. Tanninrig vin til mad med fedme

Så godt som al vin i denne verden er jo fremstillet til at være ledsager til mad. Enhver vinavler kan ikke lade være med at tænke på maden, når han skaber vinen. Derfor er der en snæver sammenhæng mellem vinen fra et vindistrikt og så den type mad, man spiser der. Man går derfor aldrig helt galt i byen, hvis man eksempelvis vælger at kombinere typiske Alsaceretter med Alsacevine. Hvis man har en fabelagtig god Barolovin, er det også en fin ting at bruge en italiensk kogebog, hvor der er nogle Piemonteretter i.

En vin afspejler altid sit fødested og sit fødesteds køkkentraditioner og råvarer. Så italiensk vin til italiensk mad og fransk vin til fransk mad er en af de gode regler.

De bedste hilsner
Niels Ehler

Send dette nyhedsbrev til en ven

 

 


Antal vine: 4432 - Antal anmeldelser: 5772 - Antal medlemmer: 1628 - Brugere online: 40 - Besøg til dato: 6254657